december 12, 2022
16:30
ID-Breathwork er en eksistentiel meditationsproces hvor vi via musik og åndedrættet arbejder med os selv i det nærværende øjeblik. Vi arbejder på denne måde ”uden om sindet” og får mulighed for en dybere kontakt til vores følelser og kropsfornemmelser.
Denne aften har du muligheden for en dybdegående integrering af ubevidste følelser i et trygt og respektfuldt miljø. De temaer som er på spil i dit liv får en kreativ mulighed for bearbejdning og transformation. Tidlige biografiske livstemaer og traumer har mulighed for heling via processen og den efterfølgende integrering.
ID-breathwork giver desuden en mulighed for at mærke og udvide kontakten til din værenskerne og din personlige essens. Fællesskabet vil hjælpe dig videre end du normalt kommer i individuel meditation.
Hvem kan deltage: ID-Studerende, ID-Psykoterapeuter, ID-Coaches samt andre med lignende erfaring kan deltage efter nærmere aftale med Steen.
Hvornår: Mandag d. 12. december 2022 kl. 16.30 – 21.00
Pris: 350,- kr.
Hvor: ID-Academy Aarhus, Frederiksgade 77B, 3. Sal, 8000 Århus C
Instruktør: ID-Underviser Steen Degn
Medbring en madpakke eller lign til aftenpausen.