Kom ud af form!

Event dato:

april 27, 2020

Event tidspunkt:

18:00

Hvordan foregår det?

Inden workshoppen modtager du et link på din mail. Med linket får du adgang til workshoppen via platformen zoom.

 

Kender du det? Et bestemt blik, ord eller tonefald fra en anden får dig til at reagere som trold af en æske, eller omvendt får dig til at pakke dig helt sammen?

 

Står du nogle gange undrende overfor din egen reaktion og tænker: “Hvad skete der lige der?”
Føler du sommetider, at bestemte mennesker alt for nemt kan trykke på dine knapper?
Ville du en gang imellem ønske, at du havde responderet mere bevidst og konstruktivt i bestemte situationer?

 

Hvis du kan svare ja til et eller flere af de ovenstående spørgsmål, vil denne aftenworkshop lige være noget for dig.

 

Vi reagerer i løbet af vores hverdag fra forskellige sider af os selv. Du kender sikkert den lidt for flinke side, den indre kritiker, dommeren, perfektionisten, den præstationsangste, den overansvarlige, den overfølsomme eller andre sider af din personlighed. – Og hvor bevidst og frivilligt responderer vi lige, når det er en af de sider, som vi møder verden fra?

 

Når en af disse mere eller mindre ubevidste personlighedssider løber af med os, kalder vi det indenfor ID-terapi og coaching ‘at gå i form’. Vores tanker, følelser, kropssprog, tolkninger af situationen osv. tager i bogstaveligste forstand form af den bestemte side af os, som bliver trigget.

 

Så opskriften på en langt større livskvalitet er “at komme ud af form”, dvs. At bryde ud af de ufrivillige roller og reaktioner i de sårbare situationer i livet. men hvordan gør vi så det?!
Det er, hvad denne workshop handler om.

 

Du vil på denne inspirerende aftenworkshop få indsigt i, hvad der ligger bag vores ikke så konstruktive reaktioner, hvilke skjulte budskaber der gemmer sig bag dem, og hvordan du på en relativt enkel måde kan “komme ud af form” og begynde at respondere fra et langt mere harmonisk og bevidst sted.

 

Gennem nogle enkle, men meget kraftfulde øvelser og processer vil du på denne aften få en nøgle til at sætte dig selv fri og få gang I en ny og positiv udvikling i dit liv. Kom og vær med.

 

Workshoppen foregår i en atmosfære af varme, fortrolighed og humor.

Det kræver intet kendskab til psykologi eller selvudvikling at deltage, kun at du er nysgerrig på dig selv. Aftenen er for alle, både de helt nye og de mere erfarne.

 

Pris kr. 250,-

 

Kort om tovholderen denne aften:

Brian er uddannet inden for bl.a. sundhed og økonomi, før han blev psykoterapeut, coach og spirituel vejleder.

Han har haft selvstændig praksis siden 2002 og har i alle årene været fast tilknyttet som underviser, supervisor og eksaminator på ID Academy.

Brians humor og empati gør det meget svært at føle sig forkert i hans selskab.

Eventet er udløbet

Detaljer

  • april 27, 2020 18:00   -   21:00
Del dette Event